Case Søren Nissen

Forud for denne sæson (2019) har Søren fået foretaget et bikefit. Han tilkendegav, at han i slutning af sæsonen 2018 havde problemer med begyndende lændesmerter. Lændesmerter, der muligvis er opstået som følge af en lang sæson på cyklen og mange flyrejser. Smerterne var lokaliseret i den nedre del af lænden i højre side og kunne mærkes som en let brændende fornemmelse i huden. Ved en undersøgelse af Sørens position i december fandt jeg frem til, at Søren havde en let krumning i den nedre lænderyg, når han sad i sadlen. Denne krumning satte et unødvendigt stræk på lænderyggen.



Ved bl.a. at finjustere sadlens position, hvor sadlen blev flyttet lidt frem og vinklet én grad, blev bækkenet vinklet og krumningen i lænderyggen reduceret. Søren har i denne sæson endnu ikke haft problemer med lænderyggen, og han har allerede indhentet årets første sejer ved et UCI løb i Israel.

0 visninger