Test om du sidder godt på din sadel


Folk der sidder dårligt på cyklens sadel, døjer ofte med følelsesløshed i hænderne. Følelsesløsheden opstår ofte som følge af en dårligt indstillet cykel med ubalance imellem vægtfordelingen mellem styr og sadel. En fornuftig vægtfordeling mellem styr og sadel bør være 40/60.


En dårlig vægtfordeling imellem styr og sadel giver derudover en dårlig ”base” på sadlen, hvilket ikke er godt for din teknik og balance på cyklen. Andre følger ved en dårlig indstilling af cykel kan være siddesår og følelsesløshed i skridt.

Ved at udføre en simpel test kan du nemt afgøre om din cykelindstilling skal ændres.


Testen går i sin helhed ud på at cykle i et let gear og slippe styret. Ved testen kan cyklen være sat i en stationær Trainer ellers kan testen udføres på landevejen (med risiko for at vælte, hvis balancen ikke er god).



1: Kør i et let gear med din sædvanlige kadence.

2: Slip styret og ret dig roligt op imens du cykler (som når du cykler uden hænder på styret). Hvis du ikke sidder godt: Vurder om:

- din kadence øges

- dine mavemuskler er på overarbejde for at holde balancen, når du retter dig op

- hoften falder fremover eller glider du frem i sadlen


Hvis flere af de ovenstående fund gør sig gældende, sidder du ikke godt på sadlen og bør derfor ændre på sadelindstillingen.








Mulige løsninger:

o Kontakt en bikefitter

o Juster sadlens vinkel

o Skift til en kortere frempind

o Sæt styret op

o Sæt sadlen frem og ned (gør dette når de andre løsninger ikke hjælper)

416 visninger